|
Fjern nu dødens
angst og tåren
Gendigtning
af DDS 207:
Tag det sorte kors fra graven
Fjern nu dødens
angst og tåren
plant en lilje, hvor den faldt.
Hvor du ser på kirkegården,
blomster spirer overalt.
Sygdom, død.- Vi er dog fri:
englevinger, får jo vi.
Som fugl Føniks fra sin aske,
synger vi så atter raske.
Alt det mørke, da
han døde,
han som gav sit liv til os,
blev til lys i morgenrøde,
da han dér bød døden trods.
Syng en lovsang højt i sky,
glad i påskemorgengry.
Jesus vil jo evig være,
os til livet hos sig bærer.
Før - Maria
Magdalene
sine hænder vred i sorg.
Er jeg nu i sorgen ene?
Hvor er Herren, Jesus, dog?
Men hvor tårerstrømmen flød
under morgensolens glød,
ville engle hende trøste.
Sorgens bånd dog Jesus løste.
Det var i de dødes
have,
den nat Jesu stemme lød:
Helgener stå op af grave!
Jesus dødens mørke brød.
Jesus kalder lyset frem,
henter os til lysets hjem.
Og da englene må tie,
taler han til denne pige.
Jesus sa'
"Maria" stille
og hun fattede med ét
det, at Jesus opstå ville,
og hun havde selv det set.
Jesus løste dødens bånd,
for hans Ord er liv og Ånd.
Vær nu ikke længer bange,
lyder påskens frydesange.
Gendigtet af
Elisabeth Louise Brøker
Sunget ved Thomasmessen
|
|
 |
|
|
Mel.:
O. Kristelighed
O vidundernat
hvor stjernen den tændtes, da himlen var mat
hvor glæden besøgte vor sørgende jord,
hvor Gud til os sendte sit levende ord,
hvor Jesus vor frelser blev menneskers lys,
hvor verden fornys.
Ja indtil den
nat,
var døden en grænse, som for os var sat,
da mørket og døden var for os en magt,
men Jesus har livet og lyset os bragt,
Ja, Jesus vor frelser var kommet herned,
med Guds kærlighed.
Elisabeth Louise Brøker
- Sunget ved Thomasmessen
|
|
Livets brød
Melodi: Den store Mester kommer
Det var ved aftentide
et måltid var gjort klar
til Jesus og hans diciple,
en påskenadver, det var.
Da sagde Jesus dette
Jeg længes inderlig
efter denne påskenadver,
før end min tid er forbi.
Og Jesus bryder brødet
og siger tak til Gud.
Han si'r, det er mit legeme,
da brødet bliver delt ud.
Og sådan skal I gøre
og komme mig i hu.
Og vinen skal I så drikke,
for pagtens blod, den er nu.
Ja, underfuldt er Ordet,
som giver Liv til brød.
Et liv, der aldrig vil visne
og aldrig kender til død.
Han tager bort vor' synder.
Han gjorde for dem bod.
Han ville selv sone synden.
Ja, med sit hellige blod.
Han overvandt jo døden,
som holdt os væk fra Gud,
at sammen vi kunne være
i Jesus kærlighedsbud.
Elisabeth Louise Brøker
|
Salmen blev
sunget ved Thomasmessen
i marts 2013
|
